onsdag den 31. august 2011

3 uger.

Så blev Celina 3 uger gammel. Man kan kun sige, at hun stortrives. Hun vejer nu ca. 4 kg, hvilket vil sige hun har taget 600 g. på siden fødslen; 200 g. om ugen... Det må siges at være en pæn vægtstigning. Hun sover godt om natten, hvilket hendes mor sætter stor pris på, og hun sover ligeledes godt i dagstimerne. Dog er hun lidt pyller om aftenen hvor hun søger tryghed på os. Men efter ca. 15 min. med gråd falder hun til ro, hvis hun bare får lov at ligge på os.
Man kan vist rolig sige, hun er et nemt barn. (Det må være efter Christian). Hun har allerede været mor på shoppetur, og på lørdag skal hun med på shoppetur igen. Hun skal jo lære det i en tidlig alder ;-) Vi håber hun fortsat vil være så let i dagligdagen.

mandag den 15. august 2011

Fødsel!!!!

Så kom vores elskede Celina til verdenen....!!
Natten mellem den 9. og 10. august lå jeg med veer. De var uregelmæssige, så vi vurderede der ikke var grund til at ringe til Skejby før veerne blev mere regelmæssige. (På Skejby's hjemmeside står der man først skal ringe når der er 5 min. imellem hver ve, og når de varer 1 min, som har stået på i 1-2 timer)
Da kl. var ca. 5.30, var 5 min. imellem, og Christian ringede ud til jordemoderen. Hun ville helst, at vi ventede til efter kl 7 med at komme for så havde der været vagtskifte, og der ville være flere hænder på fødegangen. Ligeledes ville hun tale med mig, og nu var der pludselig kun 3 min imellem, så hun bad os komme derude snarrest.
Afsted mod Skejby, og da vi ankom røg vi direkte ind på en fødestue (normalt undersøges man inden) og her kunne de konstatere, at jeg var 9 cm udvidet, så derfor var det for sent at lægge en epiduralblokade. Faktisk mente de jeg var så tæt på pressefasen, at Christian ikke nåede ned at flytte bilen (hvilket de søde P-vagter fra Euro-park gjorde for os... SERVICE!!!!)
Desværre gik mine veer i stå, og jeg måtte ha ve-drop i armen. Endelig kom veerne igang igen, og kl 10.26 kom vores smukke prinsesse til verdenen!!! Hun måler 52 cm, og vejer 3400 g.
Få minutter gammel:
1 dag gammel (På patienthotellet i sygehusets tøj):
En tæt far og datter (På patienthotellet):

lørdag den 6. august 2011

Termin!!!

Så kom dagen endelig hvor jeg har termin... Jeg synes da slet ikke der er tegn på hendes ankomst. Både jeg, Christian og div. familiemedlemmer er vist ved at være lidt utålmodige... Derfor er dagen gået med aktiviteter i haven (fjerne ukrudt i stor stil...) måske det kan skubbe hende tættere mod udgangen?!?! :-)
Lige et billede af maven: