søndag den 17. juli 2011

Børneværelse

Så blev børneværelset færdiggjort. Christian malede den ene væg, malede ydersiden af skabet og satte herefter wallsticker på, satte bogkasser op, samlede tremmeseng og samlede kommode. Jeg fik gjort rent, fik vasket sengetøj og redt tremmesengen (selv om gammel overtro siger, at dette må man først gøre efter fødslen), og fik vasket babytøj, som er blevet lagt på plads i skabet og kommoden. Nu mangler vi bare at indrette pusleplads på badeværelset, og så er vi vist klar til prinsessens ankomst! :-)
Før:



Efter:


mandag den 11. juli 2011

Barsel

Så er det vist tid til en lille opdatering igen... Siden sidst er jeg gået på barsel... Hvilket er ret skønt. Jeg kunne godt mærke, at kroppen var noget brugt efter flere timer med patientbehandling. Tiden bliver brugt med at gøre klar til baby. Christian er gået igang med at male børneværelse, og vi har været i Ikea efter de sidste møbler og pynteting. )Billeder kommer når værelset står helt færdigt!)

Idag var jeg ved jordemoder, og det gik heldigvis godt. Lillepigen vokser som hun skal. Dog er hun lidt mindre end gennesnittet (hvilket vi godt vidste) men hun ligger indenfor det normale. Hun blev skønnet til at veje 2600 g, hvor gennesnittet burde være 27-2800 g. Men jordemoderen mente ikke der var grund til uro. :-)