lørdag den 19. marts 2011

*puf puf puf* og shopping

Der sker sørme lidt for tiden...
Torsdag (min dejlige faste fridag) blev brugt til rengøring. Med høj musik på anlægget, dansede jeg rundt med støvklude og gulvmobbe. Efter lidt tid kunne jeg mærke, at jeg lige trængte til at sidde ned og slappe lidt af i kroppen, da jeg mærkede det... *Puf puf puf* Tre hurtige spark i maven. Først var jeg ikke helt sikker på, om det var prinsessen, jeg kunne mærke, så jeg sad helt stille om mærkede efter. Igen mærkede jeg det, og var ikke i tvivl. Det var min lille pige, der møffede rundt i maven! Dejlig, men også lidt surrealistisk at føle liv inde i ens krop.
Jeg kunne mærke hende igen senere da jeg lå på sofaen om aftenen og så TV. Christian sad ved siden af med hånden på maven, men han kunne ikke mærke hende.
Fredag efter arbejde var vi i Bilka og fik købt lidt babyting. Vi fik bl.a købt en autostol, ammepude, puslepude, stofbleer osv. Rart at komme igang med lidt shopping. Om aftenen sad han igen med hånden på min mave, inden jeg nåede at sige, at jeg kunne mærke hende, sagde han selv, at han slet ikke var i tvivl om at han lige havde følt hende bevæge sig derinde. Stort øjeblik!
Lørdag mødtes jeg med min skønne veninde og kollega til brunch nede ved Åen. Efter lækker mad på Rømer's, gik turen i H&M hvor der blev shoppet tøj. Senere bestilte jeg yderligere tøj over nettet.

mandag den 14. marts 2011

Misdannelsescanning..

Idag var vi igen på Skejby til MDscanning. Her tjekkede jordemoderen alle organer igennem. Hun kunne fortælle os, at nyrer, hjerte, lever osv så helt perfekt ud.
Vi spurgte hende om hun kunne se kønnet på vores lille vidunder. Hun spurgte os, om vi var helt sikre på, at vi ville vide. Hun kiggede grundigt efter alt i mens hun sagde, at hun jo kiggede efter skygger, så intet var 100% sikkert.
Pludselig sagde hun med sikker stemme: "I venter jer en lille pige!!!!" Hun "frøs" billedet på skærmen og viste os tre tydelige streger mellem barnets ben, som hun forklarede var inddeling af kønslæberne!!!
Tænk vi skal ha' en lille prinsesse. SKØNT!!!
Det betød, at jeg måtte give en omgang kage på arbejde hvor et væddemål ang. kønnet var startet!